top of page

Tal og fakta om stress

 

Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020.

Et kort overblik over stresstilstanden i Danmark viser kun toppen af isbjerget.

  • Hver dag er 35.000 danskere sygemeldt pga. et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.

  • 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag

  • I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer

  • 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress

  • 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress

  • 1400 danskere dør hvert år af psykisk arbejdsbelastning bl.a. forårsaget af stress

  • 30.000 hospitalsindlæggelser om året pga. stress

  • Hver femte der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job

  • 3000 personer bliver førtidspensionisteret om året pga. stress

  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser

Hvad er stress

Stress-signaler er kroppens måde at fortælle at noget er faretruende, og at du skal beslutte dig for at gøre noget anderledes, sådan at du ikke bliver syg af det du laver. Stress opdeles i to kategorier, som er forklaret herunder.

Kortvarig stress 

Kortvarig stress sætter kroppen i alarmberedskab. Det autonome nervesystem sætter i gang, og produktionen af bla. hormonerne adrenalin og kortisol stiger. 
Denne reaktion kan komme, når noget sker uforudset eller begivenheder opleves udfordrende. Det kan fx ske, når serveren går ned (igen), når flyet er forsinket, eller op mod en deadline, hvor et vigtigt stykke arbejde skal være færdigt. Kortvarrig stress er helt normalt, det oplever vi alle med jævne mellemrum og det er ikke farligt, men det er vigtigt at holde øje med stress-symptomerne, og handle på dem, hvis ikke de fortager sig igen inden for en kort periode. 

Langvarig stress

Langvarig stress opstår, når de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år. Kroppen vil være i konstant beredskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt. Det kan fx være, hvis man har dårlige relationer til kollegerne eller konstant oplever, at tiden ikke slår til. Det er påvist, at længerevarende eller gentagne stressperioder kan være årsag til depression, angst og hjertekar sygdomme.I tilfælde af at du har stresssymptomer over en længere periode, er det vigtigt først og fremmest, at søge hjælp hos egen læge. Lægen kan hjælpe med at udelukke, at dine symptomer er relateret til andre sygdomme, og vil ofte også kunne hjælpe med at konstatere om dine symptomer er stressrelateret.

Har du været udsat for længerevarende stressbelastninger, er det en god ide at få hjælp til at betragte stressen fra en professionel synsvinkel, og til at overskue fremtiden. her vil jeg som stresscoach stå klar til at vejlede og coache dig gennem den pressede periode.

bottom of page